Sådan skaber du med PS Move-bevægelsescontrolleren
Movinator
Movinatoren minde rpå mange måder om den tidligere kontrolatoren. Du kan åbne din PS Move-bevægelsescontroller og slutte dens funktioner til forskellige ting i din scene. Det er denne fikse dims, der vil gøre det let for dig at skabe spil, som du kan spille med bevægelsescontrolleren. Alle knapperne og de fejende bevægelser ligger klar til at blive brugt.
Hvis du kombinerer movinatoren med det nye markør-værktøj, kan du med det samme lave spilindhold, der er baseret på markøren. Som udgangspunkt lader markøren dig gribe fat i gribeligt materiale og kaste rundt med det som en troldmand, der er gået amok. Hokus pokus! Du kan ændre den, så den også udfører andre handlinger, og så kan du ændre farve på din markør eller få den til at ligne et af klistermærkerne fra din Popit.

Bevægelsesoptager
Bevægelsesoptageren er en dims, som du kan bruge til at – tadaa – optage bevægelser med! Du kan specifikt optage bevægelser og applikere dem til objekter i din scene. Du kan udføre simple bevægelser, digital dukkeføring eller vanvittigt imponerende animationer.
Snup bevægelsesoptageren i din værktøjskasse, og sæt den på et objekt. Så skal du bare ved hjælp af bevægelsescontrolleren vælge objektet med markøren, så starter optagelsen. Vift med armene, og giv så slip. Nu vil objektet efterligne dine bevægelser, og du kan selvfølgelig justere optagelsen efter forgodtbefindende: Gør den langsommere, hurtigere, lav en sløjfe, eller afspil den baglæns. Bevægelsesoptageren bringer simple og flydende bevægelser ind i LittleBigPlanet på en måde, som du aldrig har set før.

Malerværktøj
Forestil dig, at din bevægelsescontroller er en mystisk, lysende pensel, som du kan male billeder på dit tv med. Nu har du lige forestillet dig malerværktøjet. Det er let at komme i gang. Hold
-knappen nede, og vink med armene, så vil du se dit mesterværk blive til.
Du kan vælge pensler af forskellig størrelse, skifte farve på din palet, vælge farver fra scenen og sætte klistermærker fra din Popit-samling op. Alle farver er dine med malerværktøjet, og du kan også få alle de teksturer og klistermærker, du kan forestille dig.
Kombinér malerværktøjet med det nye klistermærkepanel, så vil bevægelsesoptageren virkelig skabe levende animationer og nyt liv i din scene.